Masih Sadat, opinionen, 01. Juni 2016
I marts måned fik Danmark besøg af den verdenskendte, afghanske menneskerettighedsaktivist Malalai Joya. Vi har mødt hende til en snak om Afghanistans besættelse og landets fremtid.
Malalai er født i 1979 og er en del af den afghanske krigsgeneration. Efter at have været udsat for flere dødstrusler og mordforsøg, bor hun i dag i det underjordiske Kabul. Herfra fører hun en livsfarlig kamp mod fundamentalismen i Afghanistan, og kæmper for retfærdighed og menneskerettigheder med fokus på de afghanske kvinder.
Krig mod terror er krig mod afghanske civile
– Jeg blev født kun tre dage, før mit land blev besat af russerne. Situationen dengang er den samme i dag. Det eneste, der er ændret, er navnet på fjenden. Russerne begik eksempelvis deres kriminelle handlinger i socialismens navn, der blev efterfulgt af ekstremisterne og fundamentalisterne i islams navn, og i dag har vi den 15 år lange besættelse, der bliver udført i demokratiets navn. Vi er en politisk generation – vi er vokset op i krig.
Hvilke konsekvenser har invasionen af Afghanistan haft?
– I Afghanistans historie er vi gentagne gange blevet invaderet af fremmedmagter, men hver gang har de mærket det afghanske folks modstand – kvinder som mænd; unge som ældre. Briterne, russerne og i dag amerikanerne. Men den amerikanske invasion har ført vores land ud i en katastrofal situation. Konsekvenserne af deres invasion har kun været mere blodsudgydelse og flere krænkelser af menneskerettigheder. Titusinder af mennesker er blevet dræbt i denne 15 år lange såkaldte “krig mod terror” – noget jeg hellere vil kalde “krig mod uskyldige afghanske civile.”
Har besættelsesmagterne ikke gjort en indsats i kampen mod Taleban og terrorisme?
– I den 15 år lange besættelse har USA og NATO – direkte og indirekte – støttet Taleban. Jeg har gentagne gange fortalt mit folk, at de ikke har været seriøse i deres kamp mod Taleban. De leger bare “Tom og Jerry” med disse terrorister og har investeret millioner af dollars i krigsherrerne siden den kolde krig. De bruger dem og deres kriminelle handlinger som en undskyldning for at blive i Afghanistan. De påstår, at hvis de forlader landet, så vil det resultere i borgerkrig. Men hvad med den krig, der har fundet sted de sidste 15 år, hvor folket har været fanget mellem krigsherrerne, Taleban og besættelsesmagten?
Kvinderne mod terroristerne
Hvordan er situationen for afghanske kvinder?
– Krigsherrerne og Taleban er fjender af demokratiet og gør livet for kvinder til et levende helvede. Et eksempel er den 27-årige Farkhunda, som på brutal vis blev myrdet og brændt offentligt på trods af politiet og de udenlandske troppers tilstedeværelse. Fremmedmagterne taler konstant om Taleban, men glemmer de kvindehadende, ekstremistiske krigsherrer, der sidder på magten og opfører sig som vilde dyr i demokratiets navn. Besætterne har forstørret vores problemer så meget, at vores folk har mistet al tiltro til fremmedmagterne.
Ser du noget håb for Afghanistans fremtid?
– Vi har en lang historie med modige mennesker i Afghanistan, som kan give os håb. Mænd og kvinder, som alle har kæmpet imod uretfærdighed. Disse helte giver mig håb, og det giver samtidig mere ansvar på vores skuldre. Vi bør lære af deres historie og modstandskamp. Jeg bliver også fyldt med håb, når jeg hører om de modige kurdiske kvinder i Rojava og Kobane og deres kamp mod eksempelvis Daesh. Selv terrorister som disse, som ikke ser kvinder som mennesker, er bange for modstanden fra disse modige kvinder.
Da jeg blev inviteret til Danmark af de to danske organisationer, NASIM og AYAD, blev jeg utrolig glad for at se den unge generation være så aktiv. Vi har brug for den internationale støtte og solidaritet fra fredselskende borgere verden over. Denne gang kan jeg tage hjem med en forstærket følelse af styrke, håb og mod, fordi I har vist mig, at jeg ikke er alene.
Vi har en modstandskamp at kæmpe, og jo mere barbari, der finder sted, jo mere modstand kommer der. Folket – både indenfor og udenfor Afghanistan – bør fokusere på kampen mod to hovedfjender: ekstremismen og besættelsen. En dag vil vi vinde. Det er jeg sikker på.
I 2005 blev Malalai valgt ind i det afghanske parlament, men blev to år efter ekskluderet. Hun er foruden aktivist forfatter til bogen ‘Raising My Voice’, og blev i 2010 sat på Time Magazines liste over de 100 mest indflydelsesrige mennesker i verden.
Redigeret version af originalartiklen, som udkom i magasinet Gaia #78 med vores skribent Masih som interviewer.
Foto: Mir Jalali